Om LF Byggerådgivning.
Professionel og personlig rådgivning siden 2020.
LF Byggerådgivning er etableret af mig, Dorthe Skov Zibrandtsen, i 2020.
Jeg har en baggrund som bygningskonstruktør og har siden endt uddannelse arbejdet både hos entreprenører, som byggesagsbehandler og senest med drift- og vedligehold af en gruppe af ejendomme hos en kommune.
Jeg har altid haft en stor interesse for at arbejde med kvalitetssikring og efter mit arbejde som byggesagsbehandler dukkede interessen for at arbejde med især lovliggørelses-sager også op. Når man som jeg, trives med at arbejde med mennesker, er det ofte i netop disse 2 situationer, at jeg føler jeg kan gøre en stor forskel for dem jeg skal hjælpe. Og det finder jeg en enorm tilfredshed og glæde i.
Igennem mine snart 10 år i byggebranchen har jeg set, hvordan lovkrav og dokumentationskrav er steget til en nærmest uoverskuelig størrelse for både private, mindre og mellemstore entreprenører. Især hvis man ikke har de nødvendige kompetencer og tiden til at få dem udført. Derfor har jeg sat mig for, at jeg vil hjælpe private og erhverv med at komme igennem kravene på så lempelig og fornuftig en måde.
Hvad siger kunderne ?
Dorthe er omhyggelig, giver ikke op, før opgaven er løst.
Anonym, privat kunde
God og let forståelig køber-rapport, der skabte godt overblik over opmærksomhedspunkter fra tilstands-rapport, el-rapport og hvilke regler, der gjaldt for ejendommen jeg overvejede at købe.
Mathias Nielsen
LF Byggerådgivning klarede lovliggørelsen helt professionelt og var hurtig til at danne sig et overblik over ejendommens sager. Vi var på intet tidspunkt i tvivl om, at vi havde fundet den rette til opgaven.

